Altankasse – Shou Sugi Ban

Hængende altankasse til både inde og ude. Messing- eller kobberkanter. Brændt efter Shou Sugi Ban metoden. Altankassen findes i flere variationer – vælg herunder.

895,00 DKK1.395,00 DKK

Add to wishlist
Varenummer (SKU): N/A Kategori: Tag:

Hvad end du ønsker mere grønt inde eller ude, kan denne enestående altankasse fra Raingardens hjælpe med det. Altankassen kan både benyttes udendørs hængende på altanen eller indendørs, hvor den hænges direkte på væggen. Læs mere om hver variation længere nede i beskrivelsen.

Begge versioner er håndbygget af nordisk miljøcertificeret fyrretræ på eget værksted i Fredensborg. Træet er brændt efter en gammel japansk træbehandlingsteknik, kaldet Shou Sugi Ban, der gør træet langtidsholdbar overfor vejr og vind – og giver samtidig træet en utrolig smuk overflade. Træet er efterfølgende behandlet med naturlig linolie.

Kanterne på altankassen er udstyret med enten kobber- eller messing profiler, hvilket giver kassen et fuldendt og eksklusivt look. Det er muligt at vælge kantprofil under ‘størrelse’.

Mål: ca. L=50/65, b=20, h=20 cm.

 

Indendørs:

Hvis du øsnker at benytte din altankasse indendørs hænges den blot direkte på væggen vha. de medfølgende beslag og giver dermed liv til indretningen på en helt ny og levende måde.

Den indendørs altankasse er udstyret med ét stort rum til leca-nødder, jord og planter. Her placeres leca-nødderne i bunden, hvorefter jord og planter påfyldes. Vandingen sker enten direkte i jorden eller i vandingsrøret, som er udstyret med en målepind, således vandstanden kan følges. Når målepinden er i bund, er det tid til at vande igen.

Pga. leca-nødderne i bunden af kassen, er der god plads til vand og altankassen skal derfor ikke vandes oftere end ca. hver anden uge.

 

Udendørs:

Den udendørs altankasse er udstyret med et vandreservoir under jordlaget, hvilket giver plads til 4-5 liter vand, således planterne kan holde i lang tid uden at blive vandet. Vandet suges op til planternes rødder vha. særlige kapillærvæger, som bliver infiltreret af planternes rødder. Desuden er altankassen udstyret med et overløb, således planterne ikke drukner ved længere tids regn.

Altankassen skal således blot skal vandes ca. en gang om måneden i tørvejr (sjældnere hvis det regner).

Den udendørs altankasse hænges på altanen vha. specielt designede beslag (skal købes ved siden af, da der er flere størrelser at vælge imellem: Link til hængsler)

 

Så hvad end du ønsker begrønning inde eller ude, får du med Raingardens altankasse den perfekte hængende have, som kan indeholde alt fra krydderurter, blomster, tomater, monstera, mv.

Rigtig god fornøjelse.

 

OBS. hvis du ønsker din indendørs altankasse med vandreservoir eller din udendørs altankasse uden vandreservoir, så skriv en mail til: info@raingardens.dk, så er det også muligt 🙂

Størrelse

50 cm m. messingkanter, 65 cm m. messingkanter, 50 cm m. kobberkanter, 65 cm m. kobberkanter

Ude / Inde

Indendørs, Udendørs m. overløb

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Altankasse – Shou Sugi Ban”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Our offer